Spring til indhold
terapeutholdet.dk

Sådan foregår det

Terapi kan lyde stort. Her får du et roligt overblik over, hvad du kan forvente, fra du booker den første samtale.

Den første samtale

I den første samtale fortæller du, hvad der fylder. Din terapeut lytter, stiller spørgsmål, og I taler om, hvad du gerne vil have ud af et forløb. Der er ingen krav om, at du skal vide det hele på forhånd.

Længde og hyppighed

En individuel session varer typisk 50–60 minutter, parterapi 75–90 minutter. Mange starter med en session om ugen. Længden af et forløb er meget individuelt — nogle temaer kan afklares på 6–10 gange, andre tager længere tid.

Fysisk eller online

Du kan komme fysisk i vores klinik i København eller møde din terapeut online via videosamtale. Mange kombinerer det. Online-samtaler foregår via en sikker videoløsning.

Fortrolighed

Alt, hvad du fortæller, er fortroligt. Vi har tavshedspligt og opbevarer ikke følsomme oplysninger på siden her.

Afbud

Afbud senest 24 timer før aftalt tid. Ved senere afbud eller udeblivelse afregnes fuld pris. Din terapeut oplyser sine præcise vilkår ved forløbets start.

Psykoterapeut, psykolog eller psykiater?

I Danmark er psykolog en beskyttet titel. Terapeuterne på terapeutholdet.dk er psykoterapeuter — flere med den 4-årige uddannelse og medlemskab af Dansk Psykoterapeutforening (MPF).

Vi laver samtaleterapi. Vi diagnosticerer ikke og behandler ikke psykiatrisk sygdom. Har du brug for udredning eller medicin, er du bedst hjulpet hos en psykolog, en praktiserende læge eller en psykiater.